I Gaudi’s fodspor

Ud over at Antoni Gaudi præger Barcelona med sin finurlige og fantasifulde arkitektur, vidner hans utrolig dragende historie om en mand der helt fra barndommen udviklede en udsædvanlig passion for naturen og dens særegen. En passion som kom til at præge hans arbejde i en sådan grad, at han med naturen som inspirationskilde tilrettelagde sin uddannelse og sit liv, så han kunne være tro mod sig selv og hans lidenskab for arkitekturen, naturen, religion og kærligheden til Catalonen. Gaudi formåede at udleve sin største drøm i en sådan grad, at han brugte det meste af sit liv på hans allerstørste værk La Sagrada Famillia – en af verdens mest særprægede katedraler – et projekt som blev påbegyndt i 1882, som stadig pågår, og som først forventes at være færdigt i 2026.

Har Gaudi’s livs historie mon været inspirationen til bogen ”Kun den stærke er fri”?

Hvad er det der drager?

En udsædvanlig lidenskab, et udsædvanligt talent eller at blive bekendt med et menneskes historie der er så unik og i så høj grad hans egen. En mand der med respekt og ydmyghed var tro mod sig selv og hans passion. Efter at have stået i katedralen og virkelig oplevet den, var det som om den kom ind under huden på mig. Sikke en troværdighed og autensitet den bærer præg af, og sikke en livshistorie som jeg synes, jeg genkender eller ser ligheder til andre udsædvanlige og dragende historier.

Vanvittig eller geni

Gaudi var allerede som barn plaget af gigt. Det satte en stor begrænsning for hans udfoldelser med andre børn. I stedet brugte han tid på at iagttage og analysere naturen og dens design.

Skolemæssigt var han ikke blandt de dygtige elever, lige bortset fra i geometri, hvor han var virkelig talentfuld. En evne som senere skulle få stor betydning for hans virke. Han blev uddannet arkitekt i 1878 og ved hans afgang udtalte en af hans lærere ”jeg har enten fundet en vanvittig eller et geni”.

Vedholdenhed og genbrugsmaterialer

Hans første værker var en række rigmandshuse, og mange af hans værker blev latterliggjort i begyndelsen. Til alt held for den spanske kulturarv fik han en rig industrimand, Eusebi Güell som finansier, hvilket gjorde at han kunne fortsætte sit arbejde. Som tiden gik opnåede han større og større popularitet. Dog fik Gaudi som så mange andre kunstnere først fortjent anerkendelse for sit arbejde efter hans død.

Han blev opfattet som gammeldags blandt andet fordi han ikke brugte stål og ny teknologi og blev ved med stenkonstruktioner baseret på gotisk arkitektur, og fordi han ikke gik ad vejen for at anvende genbrugs materialer i form af glasskår og kakler fra nedrevne huse.

Gaudi brød med den herskende etikette og vedblev tro mod sit eget udtryk. Derfor finder man huse, der minder om vinderoderende klippelandskaber, drypstenshuler og andre irrationelle, men perfekte former, naturen har skabt. Gaudi kunne på genial vis aflæse den skjulte geometri i naturen og overføre den til bygninger, så de næsten forekommer levende.

Livsværket

La Sagrada Familia, Barcelonas største katedral. Byggeriet der var påbegyndt året før blev overtaget af Gaudi i 1883, der i sin særegne gotisk- og organiskprægede stil planlagde og til dels opførte den meget store kirke. Han brugte 43 år af sit liv på værket, hvoraf de sidste 12 år var fuldt helliget kirken.

Forarbejdet var stort og intet blev overladt til tilfældigheder. Han fik blandt andet foretaget grundige undersøgelser af akustik og belysning, fordi lysindfald og lysintensitet skulle udnyttes og være perfekt så lyset kunne give det meste perfekte syn af objekter og fremhæve deres mest udsøgte nuancer. Han udtalte: ”Det er Middelhavets lys”. I det tilhørende museum kan man se tegninger og tredimensionelle skalamodeller som han yndede at lave i takt med udviklingen af han ideer og udtryk.

Ved sin død i 1926 var kun krypten, apsiden og tværskibets Kristi fødsel-facade færdig. Byggeriet har været ramt af uenighed og økonomiske kriser i en årrække og i 1979 blev byggeriet genoptaget efter Gaudi’s oprindelige plan.

I 2010 blev kirken indviet af pave Benediks 16, og byggeriet forventes fuldendt i 2026.

Her ses skibet i Sagrada Familia med en hvælving inspireret fra naturen, hvor man tydeligt kan se, han her har brugt træerne som inspirationskilde. Vil du se mere kan du klikke på linket her og få et kig på denne fantastiske katedral.

Link: http://www.sagradafamilia.cat/sf-eng/docs_instit/vvirtual.php?vv=1

Gaudi’s tragiske død

Ud over lidenskaben for naturen i arkitekturen var Gaudi katolik og catalansk nationalist. Senere koncentrerede han sig om katolicismen i forbindelse med arbejdet med Sagrada Familia som gjorde, at mange omtaler ham som ”Guds arkitekt”. Han arbejdede med dette værk i over 40 år og de sidste 12 år af hans liv dedikerede han fuldstændig til projektet. Han ejede intet og sov på en feltseng på byggepladsen.

Den 7. juni 1926 blev Antoni Gaudi kørt over af en sporvogn uden for byggepladsen. Da han ikke blev genkendt, og i øvrigt så virkelig fattig ud, fik han ikke den nødvendige førstehjælp. Han kom dog på et fattighospital, hvor han døde han få dage senere.

Man har givet ham den respekt han fortjener, og han er blevet begravet midt i sit ufuldendte mesterstykke La Sagrada Familia.

Kun den stærke er fri

Kun den stærke er fri er skrevet af den russisk fødte, amerikanske forfatter Ayn Rand som grundlagde den radikale filosofi objektivismen.

Bogen, som i øvrigt er en af de bedste jeg har læst, er både spændende, medrivende og inspirerende. Jeg blev både provokeret og udfordret på mit eget syn på livet.

Handlingen foregår også i arkitekturens verden og handler om at være tro mod sig selv, om at kæmpe for kærligheden, for sine drømme, for det livet kan være – kort sagt om holdninger, handlinger og konsekvenser. Bogen er bygget på forfatterens radikale idé om, at menneskets ego og vilje er grundstenen i vores muligheder.

Jeg kan ikke lade være med at tænke om Gaudi mon har været inspirationskilde til Kun den stærke er fri?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort.