Sigá, sigá – Langsom, langsom

Langsom er en af tre årsager til kretenserne lever længere. Langsom, langsom er også deres altoverskyggende motto, og det var præcis hvad vi oplevede, da vi tog en rejse på to hjul ned gennem nogle af Kretas små bjerglandsbyer. Det var på mange måder en rejse tilbage i tiden – idet det moderne samfund ikke har ramt så vidt i disse små yndige byer. Tingene foregår mere eller mindre som de altid har foregået. Oliven opsamles ”by hand” fra nettene. Appelsinerne klippes ned med saks, en ad gangen med aller største forsigtighed for ikke at beskadige næste generation, som skal vokse sig modne og orange.

Vi havde besluttet os for, at opleve lidt af det Grækenland der gemmer sig oppe i bjergene – der hvor alle dem der servicerer os gæster på Kreta tager hen, når de lukker ned for turismen om efteråret og hen over vinteren. Der er det nemlig høst tid. Også en travl tid for kretenserne, trods de bibeholder det langsomme tempo. Stress og jag er ikke på deres dagsorden. Og … det er blandt andet en af tre årsager til at kretenserne lever længere end øvrige grækere, i hvert fald ifølge deres egne udsagn.

Tidsrejsen begyndte i Deres

Lige udenfor Deres fik vi udleveret de mountain bikes som vi skulle trampe godt og grundigt i hen over 25 km – et transportmiddel som var ganske velegnet til bjergkørsel. Bremser og gearskifte virkede. Tjek! En absolut nødvendighed på de stejle op- og nedkørsler der lå foran os. Allerede efter første sving befandt vi os i den helt rigtige stemning af fredfyldthed – Der var kun os, og de eneste lyde vi hørte var dem fra insekterne i træer og buske samt vinden den sendte en kærkommen brise og fik bladene til at klirre. Ja og så var der naturligvis vores prusten, lydene fra vores cykler både på de stejle stigninger og bremserne som blev brugt flittigt, når vi skulle ned igen.

På vejen kom vi til den fineste lille kirke, som ikke alene indbød til et kig indenfor, men som også gav mulighed for et lille hvil.

Derfra tog vi en lille afstikker på gå ben hen til en gammel nedlagt gård. Tidligere havde der boet 14 familier. Nu boede der ingen mennesker længere, men gården husede nogle høns, en ged og en hund, som i øvrigt gøede som bare pokker over at vi trådte ind på dens enemærker. Gården var omgivet af træer og vinranker. Vindruerne var klar til at blive høstet og de var som små sprøde, søde, saftige velsignelser i vores munde. Derudover smagte vi syrlige æbler, friske dadler men … avokado træerne som var tunge af umodne frugter måtte vi nøjes med at kigge på.

Den fredfyldte stemning omfavnede os

Da vi kom op på cyklerne igen var det som om freden for alvor indtog os. Vi kørte i en duft af krydderurter og blomstrende Hibiscus, Nerier og vilde orkidé lignende snerler fryder øjnene. Udsigten lignede et smukt patchwork tæppe lavet i sirlige mønstre med marker og træer.

Velarriveret i den lille søvnige landsby Deres som lå i skyggen under store platan- og valnøddetræer, fornemmede vi at tiden stod stille. Høns og geder samt bedstemor og bedstefar så forundret til da vi passerede. Derfra gik det over stok og sten videre gennem andre farverige landsbyer, hvor de lokale beboere hilste venligt på os.

Kretensisk livs eliksir

Hemmelighederne om den kretensiske livs eliksir blev afsløret for os, da vi besøgte en lille olivenmølle. Ikke alene producerede de deres egen olivenolie. De producerede også vin og Raki. Hver lille landsby har egen produktion til eget forbrug og de mener alle, at lige netop deres olie og vine er de bedste. Måske denne lille by havde ret, for deres særkendetegn var, at de også kom Timian honning i deres Raki, som efter vores smag gjorde, at lige netop deres Raki ligefrem smagte godt. Dejlig sød og fyldig.

Det siges, at der er 3 ting der gør at kretensere lever længere:

1. deres olivenolie

2. deres raki

3. de lever langsomt uden stress og jag

Fra mølle til taverne

Af sti af sted fortsatte vi videre på vores færd – op og ned, op og ned til vi kom til en ny lille by, hvor vi i selskab med de lokale bønder slog os ned på en lille taverne. Et iskoldt glad friskpresset appelsinjuice var en velkommen forfriskning – stille og fredeligt under halvtaget af drueklaser, i duften af rosmarinbuske og med udsigt til granat æble buske som var fyldte med flotte røde og orange frugter lige klar til at blive høstet. Derfra helt ned i behageligt tempo gennem olivenlunde og duftende appelsinhaver til vi nåede nordkysten ved Tavionitis. Den sidste del af turen langs med havet førte os tilbage til civilisationen igen.

Sikke en dag og sikke en rejse i tiden.

Vidste du

· at Kreta har 34.000.000 oliventræer og at hver eneste kretenser årligt indtager 38 l olivenolie

· at mænd siges at leve til de er 85 år og kvinder til de er 92 år

· at Raki siges at kurere alt lige fra småt til stort

· at appelsintræer har 2 generationer af frugt på træerne og de derfor høstes x 2 årligt