Fokus på positivitet

Kære alle blog4options læsere

Rigtig godt nytår til jer alle – håber I er kommet godt igang med 2013. Et år som helt sikkert vil byde på mange spændende oplevelser og udfordringer for os alle.

Jeg har i lang tid været fristet af at dyrke positiviteten, og jeg har besluttet at bruge noget mere tid på det emne. Lyder fornuftigt ik’? Positive følelser udvider vores tanker om mulige handlinger, og de åbner vores bevidstedhed.

Der var engang en gammel cherokee indianer, som fortalte sin sønnesøn om en krig, der foregår inde i mennesker. Han sagde:, ”Min søn, kampen foregår mellem to ulve inde i os alle.

Den ene er Ondskab. Den er vrede, misundelse, jalousi, sorg, fortrydelse, grådighed, arrogance, selvmedlidenhed, skyld, nag, underlegenhed, løgne, falsk stolthed, overlegenhed og egoisme.

Den anden er Gud. Den er glæde, fred, kærlighed, håb, afklarethed, ydmyghed, venlighed, godgørenhed, empati, gavmildhed, sandhed, barmhjertighed og tro.”

Sønnesønnen tænkte over dette i et minuts tid og spurgte så bedstefaren:, ”Hvilken ulv vinder?”

Den gamle indianer svarede, ”Den du fodrer.”

Dette citat der er fra en anonym kilde. Det giver stof til eftertanke ik’? og samtidig passer det som fod i hose til den næste række artikler jeg netop er i gang med at skrive om positivitet, og hvordan du kan få mere af den!

Glæd dig – Vi høres ved